Medicin
Medicingivning: Bør så vidt muligt foregå i hjemmet uden for det tidsrum, børnene er i dagtilbud.
Ved kronisk eller længerevarende sygdom kan det være nødvendigt at give medicin flere gange i løbet af dagen.
I situationer hvor barnet har brug for medicin i det tidsrum hvor det opholder sig i dagtilbud, skal det altid være lægeordineret medicin, stilet direkte til barnet, i original emballage og forsynet med tydelig dosering.