Sådan bor vi inde og ude:
Børnehuset Sønderled er bygget i år 1972 og totalrenoveret i 2006 og 2010. Tilbygning og opstart af vuggestue foregik i 2022.
Her får I en beskrivelse af vores børnehus, som den ser ud indefra:
Hjertet: Er husets fordelingsgang som fører ud til de 4 faste hjemmestuer: Spirerne, Anemonerne, Kløverne og Valmuerne og til Mødestedet hvorfra der er adgang til: kontor, mødelokale og personalefaciliteter.
I Hjertet finder I dokumentation fra årgangsgrupperne ligeledes er der også løbende udstillinger af børnenes kunst og billeder fra div. aktiviteter. Der hænger en forældreinfotavle, hvor I vil finde pjecer, div. info osv.
Billeder fra hjertet
Mødestedet: Danner ramme om dagens start fra kl. 6.30-7.30 hvor de første børn og personaler møder ind, her indtages morgenmaden for de som ikke har spist hjemmefra og dagen starter stille op. Mødestedet danner også rammen om dagens afrunding, hvor de sidste børn og personaler opholder sig fra 16-16.45 mandag-torsdag.
Mødestedet er også husets multirum, hvor der er mulighed for at aktiviteter med musikinstrumenter, bolde, redskaber til motorikbane osv. her inviteres børnene til gennem musik, sang, leg og gymnastik/motorik at bruge, erfare og lære gennem deres krop og sanser.
Hver hjemmegruppe har hver deres faste dag, (tirsdag-onsdag-torsdag) hvor de har råderum over mødestedet.
Ligeledes bruges Mødestedet til fælles morgensang hver mandag og fredag og det er her vi mødes og har fælles opstart med sang/sanglege, når vi har årgangsgrupper på tværs af hjemmegrupperne.
Billeder fra Mødestedet
Sønderleds stuer:
Spirerne: Vi har 1 vuggestuegruppe med 12 vuggestuebørn, hvor der er tilknyttet 3 faste voksne.
Anemonerne, Kløverne og Valmuerne: Vi har 3 børnehavegrupper. Pt. er det fordelt således at Anemonerne og Kløverne er aldersintegreret og huser vores yngste- og mellemste børn. Valmuerne huser vores ældste børn, de kommende skolebørn. På hver stue er der mellem 16-22 børn afhængig af hvad tid på året, da vi har glidende opstart af nye børn, løbende hen over året. Der er tilknyttet ca. 2-3 faste voksne pr. stue, afhængig af antallet af børn. Der er personale på alle stuer fra kl 7.30 – 16 fra mandag-torsdag og kl 7.30 -15.30 om fredagen.
Vi har igennem mange år haft fokus på at skabe en indretningen, der ikke overstimulerer børnene, men forstyrrer og stimulerer tilpas, til gavn for deres trivsel og udvikling. Indretningen skal inspirerer børnene, skal fremme børnenes lyst til leg og bevægelse og tilpasses de børn vi har på et given tidspunkt.
Både inde som ude ligger der tanker bag, hvorfor og hvordan vi indretter os, således det gavner læringsmiljøet og børnemiljøet og vi har fokus på, at skabe muligheder i spændet imellem fordybelse og stille aktiviteter, til mulighed for de mere fysiske og vilde aktiviteter.
Vi har fokus på, at skabe små rum i rummet, - så mange læringsmiljøer som muligt, hvor vi prøver at beskytte børnenes leg fra forstyrrelser og skabe bedre mulighed for fordybelse. Inde bruger vi opdeling i vores indretning med ex. møbler, små vægge og tæpper. Vi har fokus på støjreduktion i vores indretning og ved at arbejde med små grupper ex. i garderoben. Vi indretter vores stuer så vi kan lave om på rummene, afhængig af hvad børnene er optaget af, så børnene for de bedste muligheder for udvikling.
Billeder fra Spirene:
Billeder fra Anemonerne:
Billeder fra Kløverne:
Billeder fra Valmuerne:
Her får I en beskrivelse af hvordan vores udeareal ser ud:
Vores udeareal er delt op i en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling. Dette for at tilgodese vuggestuebørnenes behov for ro og tryghed. Vi har en lågen imellem de to legepladser, så det altid er muligt at gå på besøg hos hinanden og skabe et fælleskab - lærer hinanden at kende. De store vuggestuebørn er oftere på besøg i børnehaven.
Vuggestuens udeareal:
I vuggestuen har vi et overdækket og indhegnet område, hvor krybberne står i tørvejr og uforstyrret.
Vuggestuens legeplads er på et mindre og overskueligt område, som giver de små mulighed for tryghed, tilpasse udfordringer og gode lege med kammeraterne. Vi har et legetårn, to forskellige gynger, sandkasse og en legeområde til cykler, scootere og biler.
Børnehavens udeareal:
Legepladsen: Vi er heldig med at have en stor og skøn legeplads. Vores udendørs arealer giver børnene rig mulighed for, at bringe alle sanser i spil og bruge kroppen på nye måder. Et godt og varieret udeliv er betydningsfuldt for børns udvikling.
Derfor vægter vi den daglige brug af vores legeplads, og vi forsøger at tilpasse den, så den rummer forskellige arenaer. Det er også vigtigt for os, at vi skaber et hyggeligt uderum fyld med kreative elementer.
Vores 3 kolbøttestænger giver kroppe masser af oplevelser og træning. Tag en snurrerundt tur, der er godt for labyrintsansen eller hæng som et dovendyr. Du kan også hænge med hovedet nedad og se hvordan verden ser ud upside-down. Desuden har vi 5 drejeskiver som giver lege- og bevægelsesglæde samt udfordre motorikken, fysikken, de sociale evner samt giver god træning i forståelsen af centrifugalkraften.
Bålstedet: hvor vi tager ”indelivet” med udenfor, når vi klargør og tilbereder mad over bål og indtager den udenfor.
Køkkenhaven: bliver forår, sommer og efterår omdannet til en Sansehave, hvor alle 7 sanser (syns-, lugte-, høre-, smags-, føle-, krops-, balancesansen.) kan stimuleres. Vi har fokus på biodiversitet og bæredygtighed og prøver at skabe en lille oase for insekter. Her dyrkes bl.a. krydderurter og grønsager, i forbindelse med læreplanstemaet: Natur, udeliv og science, under projektet ”Fra jord til bord”.
Græsplænen: det åbne sociale rum, der kan bruges til boldspil og andre regellege, som f.eks. ”Hvad er klokken Hr. Løve?, vilde lege, eventyrlige og farlige lege.
De mere trygge og afgrænsede ”rum”, som vores mudderkøkken, hvor der eksperimenteres med det naturen tilbyder, og hvor der ofte inviteres på ”restaurant”, og sandkassen hvor der er plads til den mere stille sanselige leg, og vores legehuse, hvor rollelegen udfolder sig, det kan være far, mor og børn eller et hold håndværkere der er i gang med at reparere huset osv.
Legepladsen tilbyder 2 enkelt gynger og sansegyngen, 3 hængekøjer og skibet - hvor kun fantasien, sætter grænse for hvor rejsen ender og klatretræer, til de modige og eventyrlystne.
På legepladsen har vi en skøn lille bakke, et godt sted at øve motorikken når man kravler, går eller løber op og ned. På den ene side af bakken er rutchebanen og på den anden side er bakken hvor vi kælker om vinteren. Bakken er omringet af krat og buske - perfekt til små huler og gemmelege.
Bagerst på legepladsen finder du ”skoven” hvor der er rum til fordybelse, hvor nedfaldne træstammer er omdannet til insekthoteller og trærafter bruges til hulebyggeri.
Vi har overdækkede områder så legen/aktiviteten kan fortsætte ude uanset vejret.
Når vejret tillader det holder vi samling/morgensang på legepladsen, i det hele taget opfatter vi vores uderum som en kæmpe ressource og mange ”ekstra” kvadratmeter.
Forskning viser at ophold i naturen har en positiv effekt på børns trivsel og udvikling og læring. I uderummet er der god plads til at lege vildt og mulighed for at udforske, fordybe sig og være kreativ. Udendørsleg indebærer færre forstyrrelser og mindre støj.