Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner og årsplan

Lucia

Traditioner i Børnehuset Sønderled

I børnehaven har vi mange traditioner . Her er nogle eksempler.:

Børnehusets fødselsdag: Vi fejrer børnehusets fødselsdag med sang og flag og lidt godt til ganen.

Diskofest: Disko aften i Sønderled er et forældre arrangement hvor for de 4 - 6 årige fra kl. 17 – 19. Udover at danse står menuen på Pizzasnegle, Pølsehorn, Frikadeller, Agurk-gulerodsstave, Is, Popcorn og saltstænger og Saftevand. Udover forældrene deltager 2 fra personalet.

Fastelavnsfest: Vi starter kl. 9.30 med at synge fastelavnssange. Derefter slåer vi katten af tønden og kårer hvem der bliver dronning og konge.

Afslutningsfest for ældste-børnene: Der afholdes afslutning i mødestedet ved morgensang kl. 10.30. Der bliver holdt afskedstale og uddelt afgangsbeviser.  Ældstebørnene hygger efterfølgende med forældrene  og personaletog spiser frokost sammen.

Påskefrokost: Vi mødes kl. 10.30 til morgensang med påskesange. Herefter afholder vi påskefrokost – og får besøg af påskeharen og kyllingen – som måske lægger chokoladeæg.

Bedsteforældredag: Vi starter kl. 10.00 med velkomsttale. Bedsteforældrene har en blomst med som de planter sammen med deres børnebørn. Der vil være frugt, kage og kaffe til fælles hygge.

Dagplejedag: Vi får besøg af alle dagplejerne i området og deres børn. De kommer kl. ca. 10, hvor vi synger sammen med dem. Bagefter hygger vi på legepladsen sammen og spiser boller. Dagplejebørnene går hjem inden vi spiser madpakker i børnehaven.

Skt. Hans: Vi tænder bål og sætter fut i heksen og synger Sankt hans sange, herefter rister vi pølser og brød.

Fælles tur: Til Landbomuseet Brødsgård. Vi nyder naturen, leger, laver aktiviteter afhængig af vejret, laver mad over bål og meget mere. Vi tager fra børnehaven om morgen i bus og børnene hentes derude af deres forældre, hvor der serveres forældrekaffe.

Legepladsdag: Vi samles og hjælper hinanden personale og forældre med at sætte legepladsen i stand med forskellige praktiske opgaver, såsom at male mm.

Motionsdag: Fredag før efterårsferien afholder vi motionsløb. 

December: d. 1. december får vi brev fra nisserne som melder deres ankomst, herefter skal vi finde dem. Hvor er de landet henne på legepladsen? Derudover laver børnene hemmeligheder  i november /december. I løbet af december holder vi klipper og klistre vi, vi bager, holder børnejulefrokost og danser nu det jul igen.

Luciaoptog/julebal: Ældstebørnsgruppen går luciaoptog igennem hele huset, alle forældre er inviteret til forældrekaffe. Efterfølgende er der julebal på mødestedet for både små og store.

Fotograf: Alle børn og eventuelle søskende, bliver fotograferet ved vores fotograf Thomas Windblad i september/oktober.

 

Aktivitetsplan

Se vedhæftede bilag for årsplan der kan printes ud og hænge på køleskabet

Dokumenter