Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

En dag hos os

Krible krable

En dag i Sønderled 

Vi åbner hver morgen 6.30 i vores fællesrum, bedre kendt som mødestedet. Her hygger vi indtil kl.7.30. hvorefter vi fordeler os ud på stuerne. Der serveres morgenmad i form af havregrød eller havregryn med mælk og ofte sidder børnehavebørnene med deres madpakke og nyder en rolig stund i samtale med de andre børn og de fremmødte voksne. Personalet er forskelligt fra morgen til morgen, og morgenstunden giver mulighed for, at skabe relationer på tværs af stuerne børn/børn imellem – men også voksen/barn imellem.

I løbet af formiddagen, opstår der forskellige læringsrum og legerelationer bygges på stuen og på tværs af stuerne. I planlagte perioder mødes vi i årgangsgrupper hvor vi arbejder ud fra et eller flere læreplanstemaer. Det kunne eksempelvis være natur, udeliv og science, hvor et krible/krable projekt kører over en periode på tre uger. Krible/krable projektet kunne være at finde haletudser ved det lokale vandhul. En måde at arbejde videre på med emnet, kunne være at læse bøger om frøer. Male billeder af hvordan en haletudse ser ud, søge information på nettet mm. Vi dokumenterer i vores hjerte, hvor der en tavle til hver årgangsgruppe. Derudover benytter vi aula hvor der som oftest vil være billeder at finde af diverse projekter.

Til morgensang skiftes stuerne til at være ansvarlige for morgensangen. I løbet af formiddagen kunne det være at et barn var blevet inspireret af krible/krable projektet og havde tegnet en haletudse. Tegning lægges i rundkredsen, når alle børn og voksne mødes til morgensang. Alle må gætte på hvilken sang der er blevet ønsket at synge, eksempelvis kunne ønsket være ”bim bam busse – jeg er en haletudse ”.  Samme dag kan det være Rasmus fylder tre år. Rasmus sidder på fødselsdagsstolen ved siden af flagstangen. Pædagogen fra stuen spørg ind til, hvilke gave Rasmus har fået og hvilken fødselsdagssang han gerne vil høre. Hele huset synger fødselsdagssang for Rasmus og råber hurra. Inden vi skilles synger vi farvelsang ” farvel farvel, pas nu godt på dig selv – din gamle frikadelle.

Morgensang afholdes 2-3 gange om ugen. Kl.11.00 på almindelige dage eller kl.9.00 de dage vi har årgangsgrupper.

I vuggestuen har vi madordning og der serveres 3 måltider dagligt- til formiddag, frokost og eftermiddag. Hver fredag hænges næste uges menu op på Spirenes info tavle.

Det er forskelligt hvorledes børnehavestuerne  spiser og dækker bord, men der vil ofte være en lille samling  inden børnene sætter sig til bords. Samling kan eksempelvis være at lege ”kims leg”, forskellige små genstande gemmes under et klæde og enkelt bliver fjernet – men hvad var det nu? – en cykel, en legoklods..… de små grå arbejder :-)

Efter madpakken er spist, går de børn som ikke sover middagslur på legepladsen. Sovebørnene puttes og personalet afvikler pause, alt imens børnene nyder at skabe små lege rundt i krogene på legepladsen.

Ved to tiden, nyder vi at spise frugt sammen, hvilket er tiltrængt efter masser af god leg på legepladsen eller en dejlig velfortjent lur. Vi har valgt at lukke dørene og spise stuevis.  

Eftermiddagen er nu i gang og børnene bliver drypvis hentet lige så stille. Børnene leger fortsat i deres etablerede leg, der er ofte gang i diverse aktiviteter  fortsat, fri leg og historielæsning.

Kl.16.00 lukker stuerne ned, og de sidste børn og voksne mødes i mødestedet inden børnehaven lukker kl.16.45 og vi siger på gensyn i morgen til endnu en dejlig dag i Sønderled.